aavdæk.dk

Dækskift

24/7 BREAKDOWNSERVICE

Dækskift

Er tiden ved at være inde til, at du skal have skiftet dine dæk? Måske er det tid til at få skiftet fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt? Eller måske har du opdaget, at mønsteret på dine dæk ikke længere lever op til det danske lovkrav på 1,6 mm.?  Uanset hvad – lad os klare dit dækskift for dig.
Hvis dine dæk allerede er monteret på fælge, er det – som udgangspunkt – kun nødvendigt at få foretaget et hjulskift. Hvis dine dæk derimod er slidte, er det nødvendigt at få dem erstattet med nogle nye – og dermed få foretaget et dækskift. Ved et dækskift monterer vi dæk på dine fælge. Husk, at dine dæk udgør din eneste kontaktflade med vejen – og de har dermed stor betydning for din og andres sikkerhed i trafikken.

Bestil tid til dækskift

Hos AAV Dæk hjælper vi dig med dit forestående dækskift – så du kan køre sikkert videre. Og skal der helt nye dæk til, står vi ligeledes klar til at vejlede om, hvilke dæk du skal vælge.  

Vi kontrollerer altid mønsterdybde, ventiler, dæktryk og fælge – inden vi foretager et dækskift – på den måde kan du altid være sikker på, at dine dæk kan klare endnu en sæson.
Benyt vores kontaktformular eller ring direkte til dit lokale AAV-dækcenter for at bestille tid til at få foretaget et dækskift.

Hvornår er det tid til at skifte dæk?

Med mindre du kører på helårsdæk, skal dine dæk som minimum skiftes 2 gange årligt – nemlig fra sommerdæk til vinterdæk og omvendt. Du skal skifte til sommerdæk i begyndelsen af april – eller når temperaturen ligger stabilt over 7 grader. Du skal skifte til vinterdæk i starten af oktober – eller inden den første sne falder. Ved et sæsonskift er det, som hovedregel, kun nødvendigt at få foretaget et hjulskift medmindre dine dæk er løse – og dermed ikke på fælge. Du skal have foretaget et dækskift – og dermed have udskiftet dine dæk – når dine dæk er slidte, ødelagte eller møre. Dine dæk er slidte, når mønsterdybden er under 3-4 mm. – men det er lovligt at køre på dem med en mønsterdybde ned til 1,6 mm. Er du i tvivl om, hvorvidt dine dæk kan klare endnu en sæson? Kom gerne forbi din lokale AAV Dæk – så tjekker vi dem for dig.

Slip for besværet med transport og opbevaring af dine dæk

Vil du undgå besværet med transport af dine dæk til og fra dit lokale AAV-dækcenter? Og har du pladsmangel, eller ved du ikke, hvor du skal opbevare dine dæk? Hos os kan du få forskellige pakkeløsninger inkl. dækopbevaring og hjulskift – så bliver det ikke nemmere. Vælg mellem vores bronzepakke, sølvpakke eller guldpakke.

Forlæng levetiden på dine dæk
Det er vigtigt, at du sørger for, at dine dæk bliver vedligeholdt korrekt. Korrekt vedligeholdelse forlænger – med al sandsynlighed – levetiden på dine dæk. Dermed undgår du et dækskift, medmindre det er højest nødvendigt. Dine for- og bagdæk bliver ofte slidte i forskellig grad – derfor kan du – med fordel – bytte rundt på dem for at forlænge deres levetid. Desuden er et korrekt dæktryk altafgørende for levetiden på dine dæk. Sørg derfor for at få kontrolleret dit dæktryk med jævne mellemrum – især hvis du ofte kører med tunge læs. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du sørger for, at få skiftet alle fire dæk på én gang, frem for fx at skifte to af gangen. Regelmæssig udskiftning af alle 4 dæk sikrer nemlig, at din dæk slides mere jævnt.