aavdæk.dk

Sommerdæk

24/7 BREAKDOWNSERVICE

Hvornår skal jeg skifte til sommerdæk?

 

Du skal skifte til sommerdæk, når der ikke længere er risiko for frost og isglatte veje – eller når temperaturen ligger stabilt over 7° hele døgnet. Som udgangspunkt er svaret på spørgsmålet; ”hvornår skal jeg skifte til sommerdæk?”, derfor, at du bør skifte til sommerdæk i slutningen af marts eller i starten af april måned. Er din bil klar til sommeren? Lad os hjælpe dig med at skifte til sommerdæk – kontakt din lokale AAV Dæk for at booke en tid.

Vi anbefaler, at du kører på sommerdæk om sommeren – og vinterdæk om vinteren. Sommerdæk er specialudviklede til at køre på varme veje. De sikrer dig kortere bremselængde og bedre vejgreb på både våde og tørre underlag i den varme sæson. Med fuldt funktionsdygtige sommerdæk opnår du derfor større sikkerhed for både dig selv og dine medtrafikanter på vejene.

Hos AAV Dæk har vi et stort udvalg

Hos AAV Dæk har vi mere end 70 års erfaring indenfor dækbranchen – og vi er eksperter indenfor vores felt. Vi har altid et stort udvalg af alle de kendte dækmærker på lager – og vi hjælper dig gerne med at finde de helt rigtige dæk til din bil. Vi står desuden altid klar til at opbevare, skifte og afbalancere dine dæk – alt til fornuftige priser.

Kig forbi dit lokale AAV Dækcenter i Aarhus, Aalborg, Herning, Skive, Viborg, Vejle eller Sorø – vi står klar til at hjælpe dig. Du kan også benytte vores kontaktformular eller ringe direkte til dit lokale AAV Dækcenter for at bestille tid til at få monteret sommerdæk.

Forskellen på sommerdæk og vinterdæk

Som navnene antyder, er sommerdæk bedst i sommersæsonen og vinterdæk bedst i vintersæsonen. Mange bilister tror fejlagtigt, at vinterdæk har et bedre vejgreb på regnglatte veje. Derfor venter de med at skifte til sommerdæk indtil perioden med forårsregn er overstået. Dette er dog en misforståelse.
Når temperaturen stiger – og vejret bliver mildere – er sommerdæk altid at foretrække.

De fleste sommerdæk har specialdesignede slidbaner – der effektivt leder vand væk fra dækkene – og dermed minimerer risikoen for aquaplaning. Sommerdæk er desuden støbt i en hårdere gummiblanding, der – kombineret med at de har færre lameller og en mindre rillet overflade end vinterdæk – skaber mindre rullemodstand. Jo mindre rollemodstand – jo længere kan du køre på dit brændstof.

Ydermere er sommerdæk mere slidstærke i den varme sæson. Når du kører i din bil, og hjulene triller afsted – opstår der friktion mellem dine dæk og vejen. Denne friktion får automatisk temperaturen i dine dæk til at stige. Hvis du kører på vinterdæk i sommersæsonen – bliver temperaturen i dine dæk ofte så høj, at det bløde gummi bliver slidt alt for hurtigt. Desuden bliver bremselængden længere, og din bil står ikke længere sikkert fast på vejene ved høje hastigheder og i skarpe sving. Med de rette dæk opnår du en mere glidende, sikker og ikke mindst økonomisk kørsel på de varme veje.

Kort opsummering

  • Sommerdæk har et bedre vejgreb end vinterdæk om sommeren
  • Sommerdæk er sikrere at køre på end vinterdæk om sommeren
  • Sommerdæk slides ikke nær så hurtigt på varme veje, og du “spilder” derfor ikke dit gode vinterdæk ved at køre på det om sommeren
  • Du sparer på brændstoffet ved at køre på sommerdæk, som er specialdesignede til sommerens vejrforhold

Tjek altid standen på dine dæk inden en ny sæson

Det er vigtigt, at du altid tjekker standen på dine sommerdæk, inden du tager dem i brug for sommersæsonen. Der kan sidde småsten eller andet skidt mellem rillerne, dækkene kan have mistet luft eller mønsteret kan være slidt for langt ned. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine sommerdæk kan klare en endnu en sæson, tjekker vi dem gerne for dig inden montering.

Krav til mønsterdybde
Mønsteret på dine dæk bliver automatisk slidt i takt med, at de bliver brugt – derfor er det vigtigt, at du løbende tjekker mønterdybden på dine dæk. Ret firkantet kan man sige, at jo mindre mønster du kører med, jo mindre sikre er dine dæk. Du kan tjekke mønsterdybden på dine dæk ved at bruge en særlig dybdemåler eller ved at tage en 20’er og stikke den ned i en af rillerne. Hvis teksten “Margrethe II – Danmarks Dronning” ikke er synlig – lever mønsteret, som minimum, op til det lovregulerede minimumskrav på 1,6 mm.

Mønsterdybden på nye sommerdæk er som regel 8-9 mm. I Danmark er det dog lovligt at køre på dæk med helt ned til 1,6 millimeters mønsterdybde. Vi anbefaler dog, at du køber nye sommerdæk, så snart dit dækmønster er under 3 mm. Dybden på dit dækmønster har stor betydning for din bils vejgreb og dermed din sikkerhed. Det er især, når vejret er ustadigt, og vejene er våde, at der er brug for tilstrækkelig mønsterdybde. Kører du eksempelvis på en våd motorvej – og dækkene på din bil har 1,6 mm. dækmønster – er det kun 6 % af dine dæk, der har kontakt med vejen. Herunder kan du se, hvor stor betydning mønsterdybden har for dit vejgreb, når du kører på en våd vej.

Vejgreb ved 3 mm. vand på vejen

Kilde: https://daeksikkerhed.dk/moenster.

Hvordan vælger jeg de rigtige sommerdæk?

Når du skal vælge sommerdæk, har det stor betydning, hvordan du bruger din bil. Kører du lange ture på motorvejen og landevejen, eller kører du primært få kilometer i byen? Størrelsen på din bil har ligeledes betydning for, hvilke egenskaber, du skal kigge efter. Er du i tvivl hjælper vi dig gerne.

De fleste sommerdæk klarer sig godt på tørre veje. Det er på våde veje, at dine dæk for alvor får lov at vise sine bremse- og køreegenskaber. På den baggrund anbefaler vi altid at fokusere på dækkenes egenskaber i vådt føre. I Danmark er det mere en regel end en undtagelse, at vejrforholdene er ustadige – og det er derfor vigtigt, at dine sommerdæk kan stå fast på våde veje.

Hos AAV Dæk forhandler vi alle de kendte dækmærker bl.a. Apollo, Vredestein, Bridgestone, Michelin, Continental og Goodyear. Er du i tvivl om, hvilke dæk du skal vælge? Du er altid velkommen til at få råd og vejledning hos os. Kig forbi dit lokale AAV-dækcenter – vi hjælper dig gerne med at finde de sommerdæk, som passer til dit behov. Du kan også sende os en mail eller ringe til os på 86 24 99 99.