aavdæk.dk

Vinterdæk

24/7 BREAKDOWNSERVICE

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Hvis du vil være ude i god tid – og dermed undgå kø ved dækcentrene – skal du skifte til vinterdæk, når temperaturen er under 7° hele døgnet. Det er vigtigt, at du skifter til vinterdæk, inden den første sne falder. En god tommelfingerregel er at få sat vinterdæk på omkring efterårsferien. Kør vinteren trygt i møde, kontakt din lokale AAV Dæk for at bestille tid.

Vinterdæk er designet til at stå fast på isglatte veje, og du opnår dermed et langt bedre vejgreb i den kolde sæson. Vinterdæk er fremstillet af en blød gummiblanding, der bevarer sin smidighed ved lave temperaturer – og vinterdæk fungerer derfor markant bedre i vinterføre end sommerdæk.
Hvis du kører på sommerdæk frem for vinterdæk i vinterføre, vil bremselængden – i langt de fleste tilfælde – være dobbelt så lang. Skifter du ikke til vinterdæk – og kører du i stedet på sommerdæk i vinterhalvåret – risikerer du at udsætte dig selv og dine medtrafikanter for stor fare.

Hos AAV dæk har vi altid et stort udvalg af kvalitetssikre vinterdæk på lager – og vi står klar til at hjælpe dig med at finde de helt rigtige vinterdæk til din bil. Vi hjælper dig gerne med at opbevare, skifte og afbalancere dine dæk – alt til fornuftige priser. Kom forbi dit lokale AAV-dækcenter i Aarhus, Aalborg, Herning, Skive, Viborg, Vejle eller Sorø – hvor vi står klar til at hjælpe dig. Benyt vores kontaktformular eller ring direkte til dit lokale AAV-dækcenter for at bestille tid til at få monteret vinterdæk.

Forskellen på helårsdæk og vinterdæk

I Danmark er der ikke noget krav om vinterdæk i vintersæsonen. Vær dog opmærksom på, at selv de bedste helårsdæk ikke er lige så gode og sikre som vinterdæk, når der er sne på vejene. Et vinterdæk er altid mærket med et bjerg- og snefnugsymbol samt et M+S-mærke på siden. Hvis dækket derimod kun er mærket med et M+S-mærke, kan der i stedet være tale om et helårsdæk.
Når en dækproducent tilstræber at producere dæk, som egner sig godt til alt slags føre, bliver det i stedet et dæk, som er nogenlunde til det hele – uden at være optimal på alle discipliner. Vi anbefaler derfor, at du kører på vinterdæk i vintersæsonen. Helårsdæk kan dog være et udmærket alternativ, hvis dit kørselsbehov er meget lille – eller såfremt du har mulighed for at lade bilen stå i situationer med meget snefyldte og isglatte veje.
Et helårsdæk opfylder dog ikke nødvendigvis alle kravene til vinterdæk i for eksempel Sverige. Det er derfor altid en god idé at tjekke reglerne for vinterdæk i andre lande, hvis du planlægger at køre uden for Danmark i vintersæsonen – eksempelvis hvis du planlægger at køre på skiferie.

Er dine vinterdæk køreklar til endnu en sæson?

Tjek altid dine vinterdæk inden en ny sæson. Det er vigtigt, at du tjekker standen på dine vinterdæk, inden du tager dem i brug for vinteren. Dine vinterdæk kan, som udgangspunkt, køre i 5 sæsoner. Hvis dine dæk er for gamle – eller mønsteret er slidt for langt ned – kan det gå udover dit vejgreb – og dermed din og andres sikkerhed. Der kan desuden sidde skidt og småsten mellem rillerene – eller gummiet kan være mørnet. Er du i tvivl om, hvorvidt dine vinterdæk er klar til endnu en sæson? Kig forbi dit lokale AAV-dækcenter, vi tjekker altid standen på dine vinterdæk for dig inden montering – på den måde kan du altid være sikker på, at dine dæk er sikre.

Hvordan ved jeg, om mønsteret på mine vinterdæk er dybt nok?

I Danmark er det lovligt at køre med vinterdæk med mønster ned til 1,6 mm. For at opnå det mest optimale vejgreb er det dog en god idé at udskifte dine vinterdæk, når mønsteret er under 4 mm. Alle dæk har i dag en slidindikator (se billede), der viser, hvornår dækket er slidt ned til lovens minimumskrav på 1,6 mm. Desuden har de fleste nye vinterdæk en ekstra slidindikator, der viser, hvornår dækket er slidt ned til 4 mm. Vi anbefaler, at du udskifter dine vinterdæk, når mønsteret er slidt ned til omkring 4 mm.  

Hvordan vælger jeg de rigtige vinterdæk?

Når du skal vælge vinterdæk, har det stor betydning, hvordan du bruger din bil. Jo større et kørselsbehov, du har – jo mere er du afhængig af, at dine vinterdæk præsterer optimalt i alle tænkelige situationer.
Der er flere faktorer, du bør forholde dig til, når det kommer til at vælge de rigtige vinterdæk bl.a. dækmønster, energieffektivitet, opbremsningsevne på vådt underlag og støjniveau. Er du i tvivl om, hvad du skal kigge efter, kan du se, hvad de forskellige tal, bogstaver og symboler står for her.
Vinterdæk er altid udstyret med M+S-mærke, som står for ”mud and snow” samt et bjerg- og snefnugsymbol på siden.

Er du i tvivl om, hvilke vinterdæk du skal vælge?  Hos AAV Dæk vi altid et stort udvalg af kendte dækmærker på lager bl.a. Apollo, Vredestein, Bridgestone, Michelin, Continental og Goodyear. Du er altid velkommen til at få råd og vejledning hos os. Kig forbi dit lokale AAV-dækcenter – vi hjælper dig med at finde de vinterdæk, som passer til dit behov.